Den mentale vægtkamp

Jeg har i den seneste månedstid stødt på programmet ‘Den store vægtkamp’ på TV3 et par gange. En dag blev jeg så fristet, at jeg måtte se et par afsnit…

Til dem af jer der ikke aner hvad det går ud på, så handler det om en række overvægtige mennesker, som ønsker at tabe sig. I dette program får de vejledning fra en træner og en diætist. Og de har hver især udvalgt en støtte som skal hjælpe til i deres vægtkamp.

Det fantastiske ved dette program er, at deltagerne rent faktisk taber sig. Det virker altså. Man har et indtryk af, at de er godt hjulpet hvad angår vejledning og opbakning i forhold til træning. Hver deltager har fået lagt en kostplan hos en diætist, så kosten har de også styr på. Og det faktum at det er en konkurrence, hvor de bliver vejet og målt op imod hinanden, det hjælper bestemt på motivationen.

Det gør mig oprigtigt glad inden i, når jeg ser disse mennesker. De har et mål om at tabe sig og de lykkes med det. Uge efter uge, træder de op på vægten og ved programmets afslutning har de tabt adskillige % af deres oprindelige kropsvægt. Sejt gået!

Når det er sagt, så er der en ting der undrer mig. Noget som skærer inden i mig, når jeg sidder og ser programmet.

Hvad med den mentale balance?

En livsstilsændring, som er det som deltagerne har taget hul på, har mange aspekter. To af dem er selvfølgelig fysisk træning og sund kost, når man vil tabe sig. Men den mentale balance og det mindset man har, i sådan en proces, mener jeg er mindst lige så vigtigt.

Når deltagerne udtaler sig til kameraerne, i de perioder hvor de er hjemme og skal have den nye livsstil implementeret i deres hverdag, hører man adskillige gange hvordan de længes tilbage til deres laster. De identificerer sig selv, som en del af deres gamle livsstil. Selv om de fysisk forsøger at blive en del af en ny livsstil. Man hører flere snakke om, at de glæder sig til, at de igen kan hygge sig med et glas vin, et stykke kage osv. osv. De ser altså stadig sig selv, som en der kun hygger sig, hvis de har adgang til de gamle laster.

Min pointe er, at hvis deltagerne også blev hjulpet i den mentale vægtkamp, så kunne de nå endnu længere. Måske kunne det endda blive endnu sjovere og lidt nemmere, hvis de kunne skabe en livsstilsændring, hvor det at hygge sig nu inkluderer de nye sundere vaner.

Hvad tænker du omkring vægttab og balancen mellem den fysiske og mentale tilstand?

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kærlig hilsen

Sanne

Læs mine andre blogindlæg – du finder dem her

Cookies giver dig en bedre brugeroplevelse. Når du fortsat anvender denne side accepterer du brugen af cookies. Læs mere | Luk
Bog: Sæt mål som en vinder

Stil skarpt på dit mål

Skriv dig op og modtag e-guiden "Sæt mål som en vinder", nyheder, spændende indlæg, information om nye tiltag og gode tilbud direkte i din indbakke

Tak for din tilmelding :-)